Hurtig adgang til vores produkter online

Bestil produkter, når, hvor og hvortil du ønsker det. Vi sørger for, at dine varer når sikkert frem til tiden.
Skrevet den 25.06.2019, 00:00


Samme høje serviceniveau – tilgængeligt for dig 24 timer i døgnet 365 dage om året

Vi har netop lanceret vores nye webshop, der giver dig mulighed for også at kunne bestille dine varer online og skabe overblik over dine aktiviteter hos H. Jessen Jürgensen A|S gennem din personlige selvbetjeningsportal. Du kan oprette dig som webbruger her.

Muligheden for at købe produkter online er et vigtigt skridt i den rigtige retning for os som virksomhed. Vi har, som kølegrossist, et vigtigt ansvar at leve op til over for dig som kunde. Det er vores opgave at levere produkter af høj kvalitet, som du kan regne med. Det er vores opgave at give dig services, der gør din dagligdag lettere.

Den nye webshop er med til at sikre et endnu højere serviceniveau overfor dig som kunde, da det giver dig en lang række kundefordele. Vores produkter og services er nu kun et klik væk, og du kan dermed bestille varer, downloade prislister og teknisk dokumentation, når det passer ind i din hverdag.

En meget efterspurgt service blandt vores kunder - Opret dig her

Når vores kunder taler, så lytter vi. Derfor er vi meget glade for at kunne præsentere alle vores kunder for den nye webshop. En service, der giver dig mulighed for at bestille de produkter og hente den dokumentation som du har behov for lynhurtigt. Du har adgang alle døgnets 24 timer, 365 dage om året, når det passer ind i din arbejdsrytme.

Få det komplette overblik med vores nye online selvbetjening

Udover vores nye webshop, så lancerer vi også muligheden for selvbetjening, hvor du som kunde får din helt egen profil, hvor du har et komplet overblik over dine aktiviteter hos os. Du kan blandt andet bruge selvbetjeningsportalen til at:

  •     Holde styr på, hvad du tidligere har bestilt hos os gennem ordrehistorik
  •     Genbestille de standardprodukter som du plejer at bestille
  •     Oprette favoritlister
  •     Oprette leverings- og forsendelsesaftaler

I selvbetjeningsportalen vil du ligeledes kunne finde svar på de mest almindelige spørgsmål og downloade fakturaer og teknisk dokumentation om produkterne.

Vi udvikler os hele tiden for at kunne servicere dig bedst muligt

Vi er gået live med vores webbutik! Men selvom vi nu er online og live, så blev Rom ikke bygget på én dag. Derfor vil den nye webshop indledningsvis bestå af produkter fra følgende produktgrupper: Klimaanlæg og varmepumper, Værktøj og serviceudstyr og Rør, fittings, isolering og fastholdelse.

Vi vil løbende lancere nye produkter, produktgrupper, funktionaliteter og services, så vores nye webshop og hjemmeside kan bidrage med værdi til din virksomhed, når du besøger H. Jessen Jürgensen A|S online.   

Vil du ikke glip af de nyeste lanceringer og tiltag på webshoppen, så tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor vi løbende opdaterer dig her